Kurv 0

Det er cool at arbejde sig ihjel

Hvis du spiser kaffe til frokost, er du én af de ”doers”, som arbejds-platformen Fiverr leder efter. Uber-konkurrenten Lyft praler med, at én af deres højgravide selvansatte tog en passager med på sin vej til hospitalet, da hun skulle føde. Verden har brug for arbejdsnarkomaner, som traditionen tro opnår den amerikanske drøm. De fleste af de 400 rigeste amerikanere begyndte deres karriere som børn af middelklasseforældre, og arbejdede hårdt for at nå deres mål.

Fordelte man de 400 rigeste amerikaneres svimlende 2.7 billioner dollars ud mellem de 326 millioner amerikanere, ville hvert menneske få 8.000 dollars i hånden – eller hvad der svarer til 8 måneders borgerløn. Så ville alle være lige for en stund. Men hvad så bagefter?

En selvansat tjener cirka 11$ i timen i USA. Svarende til 66 danske kroner. Til sammenligning er den amerikanske mindsteløn 7,25$ i timen. Så der er et godt incitament til at arbejde sig ihjel. Uden hviletidsbestemmelser kan man godt tjene over 1.000 kroner om dagen på at arbejde til man skal sove. En sort kop kaffe koster 2$ på Starbucks i USA mod 6$ i Danmark. Nu har vi ikke en lovmæssigt fastsat timepris i Danmark, men den er på 110 kroner eller 18$. Så i USA har du råd til 5 kopper kaffe for en times arbejde mod kun 3 kopper kaffe i Danmark. Klart at man kan arbejde længere i USA.

I Danmark siger fagbevægelsen, at man skal kunne leve af sin løn. Hvad vil det sige? Er det bunden af Maslows behovspyramide med mad og vand og varme og tag over hovedet? Nej, det er også at kunne give sine børn en Playstation 4 i julegave. Fordi fattigdom i Danmark handler om at have råd til det samme som gennemsnittet.

I 1970 var halvdelen af jordens befolkning så fattige, at de ikke havde råd til det elementære i Maslows pyramide. I dag er det ”kun” 10% af verdens befolkning, som mangler det allermest fornødne. Hvis alle danskere gav alle disse mennesker en krone hver dag, ville alle på hele kloden kunne leve af deres løn. Dog uden at få råd til en Playstation 4.

I reklamer for lotterierne kan man altid se, at vindere bruger præmierne på luksus. Det kan være, at de tager på jordomrejse eller anskaffer sig absurd dyre ting, som de altid har gået og drømt om: en lystyacht eller et hus på en tropeø. Det er som al anden reklame sandheden godt fortalt. De heldige vindere køber i virkeligheden måske nok en ny mellemklassebil eller tager på en mindre rejse. Men langt det meste af gevinsten bliver brugt på at betale gammel gæld væk med. Resten til at investere i fremtidig, økonomisk frihed. Så med mindre heldet følger de snusfornuftige, kunne det se ud, som om at mennesker ikke er hedonister. De følger derimod Maslows behovspyramide slavisk og sikrer deres fysiske behov og deres tryghed.

Gæld er dermed menneskets største bekymring. Hvad vi danskere frygter allermest, er hverken edderkopper eller terrorisme. Vi frygter at miste vores arbejde. Men det er i grunden noget vrøvl. Ingen frygter at miste selve arbejdet, der lige nu decideret slår folk ihjel af stress, selvom danskerne har hele 147 betalte feriedage i år. Så stress har måske mindre med arbejdstid at gøre og mere med uoverskuelig gæld at gøre. Men arbejdet får skylden.

Det, folk frygter allermest, er at miste deres arbejde, så de mister deres indtægt, så de ikke længere kan tøjle gælden. Vi vil meget gerne arbejde for det, som giver os mening med livet. Men, som det ser ud lige nu, er indtægtsgivende arbejde og meningsgivende arbejde desværre ikke foreneligt. Med mindre man synes, at det er fedt at køre Uber i sin fritid (hvis sådan noget var lovligt i Danmark). Pengene er lige nu vigtigere end mening og glæde. Fordi vi skal betale af på vores gæld. Amerikanerne har snart lige så meget gæld som under finanskrisen. Kreditkortgælden i USA passerede for nylig 1.000 mia. dollars.

Som voksne har vi lært, at væksten afhænger af det private forbrug. Det er vores patriotiske pligt at forbruge. Samfundsøkonomien hænger overmåde skrøbeligt sammen og kan briste som en boble på ganske få måneder. Det har vi selv set med vore egne øjne med den globale finanskrise fra 2008, og det glemmer vi ikke lige foreløbig igen. Det er vores egen skyld, hvis vi ikke bliver ved med at forbruge. Forbrug koster gæld, så vi skal ikke sætte tæring efter næring. Det er cool at arbejde sig ihjel for at kunne forbruge gennem gæld. Hvis man fandt en smartere måde at forbruge på, behøvede man måske ikke arbejde sig ihjel. Hvis man fandt en smartere måde at arbejde på, behøvede man måske ikke at få stress. Hvis man lod være med at gældsætte sig, ville verden bryde sammen på en helt ny måde. Men så ville det ikke være cool at arbejde sig ihjel. Så ville kaffe være gratis ligesom i gamle dage.

 

Photo by Crystal Shaw on Unsplash



Ældre opslag Nyeste opslag


Hvad mener du?