Kurv 0

Vi tror ikke på kunstig intelligens, før maskinen bliver deprimeret over sit arbejde.

Kunstig intelligens er betegnelsen for et helt sæt af nye teknikker: Maskinlæring, sproggenkendelse og tale, computersyn, førerløse biler og mønstergenkendelse. Hver gang kunstig intelligens udvikler sig, bliver det kritiseret for ikke at være egentlig intelligens, men for bare at være yderligere systematisering og automatisering. Der er sket en dramatisk forbedring af teknikkerne over de sidste fem år, men der er stadig lang vej til egentlig intelligens, der ligner vores egen.

Vi har historisk fået at vide, at vores hjerne er delt op i følelsesmæssige og rationelle beslutninger. At der groft sagt er fornuft i den ene ende og kunst i den anden. Men det er ikke sandt. Hjernen bruger løs af alle tilgængelige værktøjer, og derfor vil der gå mange år før vi tager en kunstig intelligens alvorligt. Vi vil vente med at tro på den, til en maskine bliver deprimeret eller ikke kan stoppe med at grine. Det er kort sagt meget svært at forestille sig en maskine med visdom, hjerte og sjæl.

Kunstig intelligens får næppe følelser nogensinde. Men derfor kan de godt finde ud af, hvordan vi mennesker fungerer. Det ville dog være forkert at konkludere, at blot fordi en maskine ikke kan tænke, kan den ikke være kreativ. Det er forkert at konkludere, at hvis en maskine ikke har følelser, kan den ikke være empatisk. Maskinen vil bare ikke være empatisk som et menneske bruger sine følelser til at være empatisk. Eller som et menneske bruger sin bevidsthed til at være kreativ. Maskinen skal have at vide, hvad endemålet med empati er og se tilpas mange eksempler på resultatet, at den kan lave sit eget mønster. Herfra skal den nok lære at gøre det, præcis som vi gerne vil have den til at gøre. Den vil stadig ikke vide, hvad empati er. Men den vil vide, hvad mennesket bruger det til. Den vil prøve sig frem til løsningen uden at skulle have menneskelige følelser for at opnå det rigtige resultat. For det, den ikke har i følelsesregister, har den til gengæld i regnefærdighed.

Den kunstige intelligens kan bruges til at mærke, at en chauffør falder i søvn i sin bil, så maskinen kan herefter overtage styringen og køre vognen sikkert ind til siden. Men maskinen kan selvfølgelig også bruges til at manipulere mennesker, som vi ser de sociale medier blive brugt til manipulation.

Maskinerne vil lære at lære, så de kan tage sig af rutineopgaverne. Vores vigtigste opgave bliver derfor at lære endnu mere, så vi hele tiden er foran maskinerne. Kunstig intelligens vil ændre alt, men der kommer til at gå lang tid, før forandringen er sket, og alting er forandret. På samme måde som dampmaskinen ændrede alt. Den var klodset i starten, men efterhånden forvandlede den sig til noget helt andet og endnu mere brugbart.

Opfindelsen af kunstig intelligens bliver sammenlignet med menneskets brug af ild. Prometheus stjal ilden fra guderne og gav den til menneskene. Eller rettere sagt slog et lyn ned i et træ, og et menneske lavede en fakkel. Men hvordan kan vi se, om kunstig intelligens er den nye flamme? Hvem er Prometheus nu, og hvordan kan vi se, om det er den bedste ild, som han rækker til os?

 

 

Photo by Jehuyn Sung on Unsplash



Ældre opslag Nyeste opslag


Hvad mener du?