Kurv 0

Hvad vil du helst have: Job eller velfærd?

Vi kan ikke måle værdien af den gratis GPS, eller når de førerløse biler aldrig kører galt eller bliver bulede. Der er mange hundrede milliarder kroner hvert år, som ikke kan måles af os, fordi det er internetgratis som musik og videoer og indbygget vejvisning. Vi kan ikke måle kunstig intelligens i antallet af nye jobs eller løn. Uligheden bliver større, men vi bliver også federe og endnu mere forkælede. Er vi overhovedet taknemmelige over at være i Paradis? Har man nogensinde haft det bedre end os?

BNP blev opfundet i årene lige efter depressionen. Det var en rigtig god idé under automatiseringen. Vi kunne se, om det gik fremad eller tilbage. For at de Keynesianske haner kunne blive drejet. Men i den nye automatisering giver BNP ikke mening for den del af verden, som ikke er den fysiske verden: Internettet. Vi er på vej på internettet. Helt ud i internettet til vi slipper den fysiske verden med den sidste finger. Måske er det ved at være på tide, at vi opfinder en ny måde at måle den fjerde industrielle revolutions værdi på. Værdien af den gratis værdi. Eller bare at være en lille smule taknemmelige over alt det, vi får.

Vi skal ikke måle, hvor mange jobs vi får ud af kunstig intelligens og robotternes overtag. Vi skal måle, hvor mange gratis glæder og velfærd, vi får ud af hjælpen fra maskinerne. Vi har aldrig haft det så godt, som nu, og vi kommer til at lave endnu mere arbejde, som ikke overhovedet er hårdt arbejde, der hverken forkrøbler os fysisk eller mentalt. Det bliver så let at arbejde, at vi ikke kan kalde det arbejde. Kan vi overhovedet påstå, at vi arbejder i dag?

Hvis arbejdere fra de sidste 10.000 år kiggede på os, ville de ikke sige, at vi arbejder. De ville aldrig i deres vildeste fantasi kunne forestille sig at leve i vores verden, som for dem måtte ligne Paradis. De knoklede fra morgen til solen gik ned for at overleve. Hele deres korte, rædselsfulde liv. Selv kongerne havde det værre end os i dag. De mest magtfulde herskere ville misunde os vores rigdom. Vores nærmeste efterkommere vil kigge tilbage på vores nutid, som vi kigger tilbage på halvfjerdserne. De fleste var fattige dengang. De drømte om et farve-tv og at få råd til at købe en bøf. I dag kan vi streame film gratis, og vi bliver federe og federe af al den gode mad, og at vi ikke behøver at bevæge os eller få sved på panden overhovedet. Skal vi så være misundelige på dem, som er endnu federe end os og har flere computere?

Når vi hører om nye ting, der venter os i fremtiden, bliver mange urolige. Fordi det lyder fremmed og dermed truende eller måske endda decideret farligt. Men i stedet for at forkaste fremtiden skal vi omfavne den. Om ikke andet, fordi det giver os en bedre mulighed for at styre udviklingen i stedet for bare at tage afstand fra den eller bekæmpe den. Har vi et klart billede af den retning, vi bevæger os hen imod, kan vi også lettere styre den endelige destination i forhold til at benægte, at verden overhovedet er i bevægelse. Verden bliver endnu mere fantastisk efterhånden, som vi glider over i internettet og til sidst slipper vores fede kroppe og giver slip i en vidunderlig matrix.

Om halvtreds år vil vores efterkommere vantro spørge os, hvordan vi dog kunne arbejde, som vi gør det i dag. Hvordan levede vi i det hele taget uden kunstig intelligens og robotter, vil de spørge. På samme måde som vores børn i dag ikke forstår, hvordan vi kunne leve uden internettet.

Vi kommer ikke til at lave andet end lette ting, og vi vil ikke få ret meget for det, fordi de færreste ting koster noget af betydning.Vi er kort sagt i Paradis, som endnu engang er ved at blive opgraderet. Du behøver ikke blive programmør, på samme måde som du ikke behøver vide, hvordan din telefon fungerer, for at kunne bruge den. Som du ikke behøver at vide, hvordan en motor virker, for at køre i bil. Du skal bare tage imod dine nye værktøjer, som du tog imod E-mailen og Dropboxen. Du har mistet dit arbejde for længe siden. Du mister det endnu mere.

 

Photo by Kelly Sikkema on Unsplash



Nyeste opslag


Hvad mener du?