Kurv 0

Tænker du ungt nok til fremtidens arbejdsmarked?

Fremtiden tilhører alle dem, som er parate til at omstille sig til en ung måde at arbejde på. På samme måde, som da landbrugerne rejste til byerne og blev fabriksarbejdere og senere igen kontorarbejdere. På samme måde, som da du selv startede i dit første job og syntes, at de ældre arbejdede gammeldags. De opdagede slet ikke alle de nye muligheder, som du selv kunne se så lysende klart. De gamle i organisationen benægtede den fremtid, som du betragtede som indlysende sammen med de andre fra din generation. Men det tog noget tid, før de gamle arbejdsmetoder forsvandt, og dine vandt frem. Det er det samme. Denne gang går det bare hurtigere.

De gamle værktøjer mister deres kraft, og man skaber ikke fremtiden med gammelt isenkram.

Nu skal vi til at se arbejdsstyrken blive til dataarbejdere med hjælp fra kunstig intelligens. Så længe vi er parate til at omstille os, betyder alder ingenting. Den gamle græker Heraklit sagde for to et halvt årtusinde siden, at den eneste konstant var forandring. Det har ingen modsagt ham siden. De gamle værktøjer mister deres kraft, og man skaber ikke fremtiden med gammelt isenkram. De værktøjer, som vi bruger nu, er allerede ved at blive forældede. De vil helt sikkert være det om et par år. Voksne bliver ældre senere, og ældre bliver gamle senere. Vi kan sagtens nå at få en karriere mere i takt med at pensionsalderen stiger. Det kommer til at gå stærkt, men vi får mere tid. Hold inde med at tænke, at du er i slutningen eller i midten af din karriere lige nu. Du er ung. Du får mange nye karrierer. Du bliver fyret. Men du finder jobs i din smartphone.

Nye vaner er ved at ændre vores organisationer. For eksempel er vi unge på 50 blevet vant til at leve et mere offentligt liv. Vi fortæller alle om, hvad vi foretager os gennem de sociale medier. Det skulle vi bestemt ikke have noget af for ti år siden. Det ville være blevet betragtet som excentrisk. Nu er det excentrisk ikke at ville dele sin hverdag med sine venner og kolleger. Måske er du en af dem, som ikke er tryg ved at bruge de sociale medier. Der var også mange, som helst ikke ville af med deres fastnettelefon. De betragtede mobiltelefonen og senere smartphonen som noget, fanden havde skabt for at tage deres frihed fra dem. I starten var det meget svært at dele sin hverdag med andre. Da de digitale værktøjer ikke var for hånden til deling dengang. Nogle fik en blog, men det var svært at få alle sine venner til at følge sig. Så kom de sociale medier, og alt kunne deles. Nu er alle unge bloggere og blottere.

Nogle betragtede smartphonen som noget, fanden havde skabt for at tage deres frihed fra dem.

Vi fortæller, hvor vi er, og hvad vi laver. Vi fortæller om hele vores professionelle liv på LinkedIn og giver karakterer til steder, vi har været omkring. Vi stjernevurderer mennesker, som vi er blevet hjulpet af på vores vej. Det var utænkeligt at give andre mennesker karakterer for deres udførte arbejde for ti år siden. Med mindre man da var skolelærer i en eksamenssituation. Nu vurderer vi hinandens arbejde, fordi vi bliver bedt om det. Vi skal vurdere de andres faglighed og resultatet af det, så andre også vil turde at gøre brug af deres hjælp mod betaling. Et like på Facebook er en vurdering af dit liv. Unge mennesker i alle aldre er i den grad opmærksomme på det. De svage bryder sammen, når deres bedste billede fra weekenden bliver ignoreret. For nogen er deling en leg. For andre er det et mareridt. To like or not to like.

Vi unge deler billeder af vores liv. Vi taler sammen eller skriver historier om vejret på hverdagsbloggen. Faktisk har hele den måde, som forretning før har fungeret på, ændret sig til en helt igennem transparent virkelighed på grund af sociale medier. Både den måde vi deler med hinanden på, taler med hinanden på, bevæger os på, handler på og kort sagt lever på. Vi er på hele tiden. Måden vi samarbejder på, finder information på og lærer på. Som når vi finder lynhurtig viden ved at spørge ud i vores digitale vennekreds om svar på, hvor vi skal tage på ferie i år. Eller når vi beder om gode forslag til, hvilken bog vi bør læse. Det giver samtidig de andre mulighed for at være på. De kan i deres svar få fortalt om de eksotiske steder, som de har besøgt eller vise billeder af de bøger, som de har liggende på sofabordet efter lynhurtigt at have stukket et bogmærke ind i dem for at få bemærkningen til at virke mere troværdig og overbevisende. Vi peger på hinanden og løfter hinanden op i lyset.

Engang for kort tid siden måtte vi holde viden for os selv og nøjes med at fortælle billederne videre med lysbilledshow ved særlige lejligheder.

Vi skaber underholdning til hinanden. Vi er ikke alene, når det lykkes os at trække mobilen og få filmet en fugl, der gør noget svært underholdende under vores løbetur. Eller når vi bringer billederne af en særdeles smuk solopgang. Den breder sig ud over virkeligheden og ind på Instagram. Her ser vi alle dagens udsigter og får i forbifarten at vide, hvem der i øvrigt er morgenmennesker. Engang for kort tid siden måtte vi holde viden som denne for os selv og nøjes med at fortælle billederne mundligt videre til vore nærmeste venner og kolleger. Eller med lysbilledshow ved særlige lejligheder. Vi er lige blevet radikalt forandrede de sidste ti år, og nu forandrer vores arbejdsliv sig også. Vi bliver sociale teams. Vi deler, altså er vi. Vi er unge med de unge.



Ældre opslag


Hvad mener du?